↧
Velkommen til min osteblog
↧
Article 23
Jeg arbejder stadig med at få min blog tilpasset, så jeg er tilfreds med den. Måske vil den ændre udseende, men en dag bliver den som jeg vil have det.
Det tar lidt tid, at få sådan en side til at blive ok. Tak til min svigersøn for idéen til at lave en blog og hans forslag til "ostepressen"
Jeg vil tage billeder, med tiden lave videoer af min produktion og skrive opskrifter ind.
Samtidig vil jeg lægge link ind til sider der interesserer mig omkring osteproduktion.
Her er et kig ind i mit ostelagerskab, et gammelt køleskab som min mand har sat en ekstra termostat i, så jeg kan regulere temperaturen. Den svinger mellem 11 og 12.5 gr. C og luftfugtigheden er omkring 70. Jeg har oftest en gryde med saltlage stående i bunden, dels til afvaskning af mine oste og til at højne luftfugtigheden.
![]()
Det tar lidt tid, at få sådan en side til at blive ok. Tak til min svigersøn for idéen til at lave en blog og hans forslag til "ostepressen"
Jeg vil tage billeder, med tiden lave videoer af min produktion og skrive opskrifter ind.
Samtidig vil jeg lægge link ind til sider der interesserer mig omkring osteproduktion.
Her er et kig ind i mit ostelagerskab, et gammelt køleskab som min mand har sat en ekstra termostat i, så jeg kan regulere temperaturen. Den svinger mellem 11 og 12.5 gr. C og luftfugtigheden er omkring 70. Jeg har oftest en gryde med saltlage stående i bunden, dels til afvaskning af mine oste og til at højne luftfugtigheden.
↧
↧
Article 22
Jeg prøvede forleden, at lave mit eget smør. Det er noget af det nemmeste man kan lave. Jeg købte en ½ l. piskefløde og piskede det med håndmixer. I stedet for at stoppe med at piske, da fløden blev stiv, fortsatte jeg til massen begyndte at blive gullig og sammenhængende.
Pludselig begynder kærnemælken så at udskilles og det hældte jeg fra med mellemrum.
Jeg piskede så længe jeg kunne i smørret og tog bagefter en spiseske og æltede smørret med bagsiden og blev ved så længe der kom kærnemælk frem i massen.
Til slut kom jeg en anelse salt i og æltede det ind i smørret og vupti, ca 1/4 pund smør...
![]()
Pludselig begynder kærnemælken så at udskilles og det hældte jeg fra med mellemrum.
Jeg piskede så længe jeg kunne i smørret og tog bagefter en spiseske og æltede smørret med bagsiden og blev ved så længe der kom kærnemælk frem i massen.
Til slut kom jeg en anelse salt i og æltede det ind i smørret og vupti, ca 1/4 pund smør...
↧
Article 21
Fast ost med bukkehornsfrø
Dagen før ostning koges 1½ spsk. bukkehornsfrø i ½ l vand, til de bliver bløde og svulmer lidt op – sættes til afkøling uden væde. Man kan også bruge kommen og chili i sin ost.
15 l. mælk og 1 dl. Youghurt samt 1 dl. Tykmælk varmes op til 34 gr. under langsom omrøring.
Syrner i 25 min. Til Kl___ under låg og evt. overdækket, for at holde på varmen.
5 ml. løbe udrørt i 1½ spsk. koldt kogt vand tilsættes og mælken hviler nu i ro under låg og klæde i 30 min til Kl____
Ostemassen skæres efter løbningen i små tern og røres langsomt i ca. 10 min. Herefter varmes gryden langsomt og under forsigtig omrøring op til 39 gr.C
Ostekornene øses i runde forme og bukkehornsfrøene fordeles godt rundt i ostekornene samtidig med at der fyldes helt op til kanten.
Osteformene stilles oven på hinanden så de danner et let pres og ved hver vending roteres formene, så det ikke er den samme der står nederst og i midten hele tiden.
Ostene vendes flere gange den første dag og hvilet overdækket i formene til dagen efter.
Næste dag, tages ostene ud af formen og drysses med let hånd over alle flader med fint salt.
Osten vendes hver dag den første uge og derefter et par gange om ugen mens den modner og overfladen holdes pæn ved at vaske den i kogt koldt vand med en lille smule salt i. Et par dage efter drysses osten igen på alle flader med salt. Modner ved mellem 11 og 14 gr. Osten er moden efter ca. 4 uger, men kan godt spises tidligere.
↧
Article 20
Lidt om saltning af ost
Jeg har denne side fra Gavin Webber Australien
Salt er en vigtig ingrediens i ost. Det udstøder valle, forsinker omdannelsen af laktose til mælkesyre og bevarer osten. Den tilføjer også smag og hjælper med at danne en skorpe. Den ofte citerede "Ost er mælkens spring mod udødelighed" ville ikke være så, hvis det ikke var for salt.
Der er to måder at tilføje salt til ostemassen før modning en ost. Den ene er at tilsætte salt direkte til ostemassen under forarbejdning, og den anden er at gennemvæde presset ost i en saltopløsning. Ost som Parmesan, Romano, feta og Edam er i saltlage, således at saltet absorberes, og det bevarer osten. Andre som gerne vil i saltlage Caerphilly.
Så hvordan kan du lave en saltlage? Jamen det er ret simpelt. Jeg koger 2 liter vand og tilsætter 1/3 til 1/2 kop salt og 2 spsk. hvid eddike og 1 teske calciumchlorid. Så lader jeg det køle ned og neddyppe osten, som normalt flyder til toppen. Jeg synes, at det er lige præcis nok salt, og eddike og calciumchlorid stopper ost fra udvaskning calcium tilbage i saltlage. Jeg genbruger derefter saltlage som en vaske-løsning på andre hårde oste til at hjælpe med at hæmme skimmelvækst.
Saltlagen skal være kold før du lægger din ost i den
Hvor længe vil du lade den ligge i saltlage? Samt det afhænger af densiteten af osten. En dejlig hård ost som Parmesan skal mindst ligge der 24 timer. Ricki Carol 's cheesemaking.com hjemmeside anbefaler følgende:
"Ost af forskellige densiteter og former kræver forskellige tidspunkter i saltopløsningen. En generel regel er en time per 450g. For hver (2,5 cm) tykkelse af ost. En meget tæt lav fugtighed ost, såsom Parma skal have mere tid end en fugtig åben tekstur ost. "
Hvis du vil kan du gemme saltlage til senere brug i køleskabet.
Jeg håber, at dette besvarer eventuelle lage spørgsmål nogen har.
Der er to måder at tilføje salt til ostemassen før modning en ost. Den ene er at tilsætte salt direkte til ostemassen under forarbejdning, og den anden er at gennemvæde presset ost i en saltopløsning. Ost som Parmesan, Romano, feta og Edam er i saltlage, således at saltet absorberes, og det bevarer osten. Andre som gerne vil i saltlage Caerphilly.
Så hvordan kan du lave en saltlage? Jamen det er ret simpelt. Jeg koger 2 liter vand og tilsætter 1/3 til 1/2 kop salt og 2 spsk. hvid eddike og 1 teske calciumchlorid. Så lader jeg det køle ned og neddyppe osten, som normalt flyder til toppen. Jeg synes, at det er lige præcis nok salt, og eddike og calciumchlorid stopper ost fra udvaskning calcium tilbage i saltlage. Jeg genbruger derefter saltlage som en vaske-løsning på andre hårde oste til at hjælpe med at hæmme skimmelvækst.
Saltlagen skal være kold før du lægger din ost i den
Hvor længe vil du lade den ligge i saltlage? Samt det afhænger af densiteten af osten. En dejlig hård ost som Parmesan skal mindst ligge der 24 timer. Ricki Carol 's cheesemaking.com hjemmeside anbefaler følgende:
"Ost af forskellige densiteter og former kræver forskellige tidspunkter i saltopløsningen. En generel regel er en time per 450g. For hver (2,5 cm) tykkelse af ost. En meget tæt lav fugtighed ost, såsom Parma skal have mere tid end en fugtig åben tekstur ost. "
Hvis du vil kan du gemme saltlage til senere brug i køleskabet.
Jeg håber, at dette besvarer eventuelle lage spørgsmål nogen har.
↧
↧
GRUYERE
Gruyere ost.
For første gang har jeg lavet en Gruyere ost hvor jeg har brugt propionsyre. Det er en smagsudviklende bakteriekultur, der samtidig udvikler kuldioxid i osten så der dannes de karakteristiske huller som sweiser ost og feks. emmentaler har.
Jeg har osten stående på køkkenbordet nu i stuetemperatur, som opskriften foreskriver den skal i 2-3 uger. I den tid skulle kuldioxiden udvikles og osten vil blive rundere i formen. Det er meget spændende, at prøve nye opskrifter af og jeg vil gerne selv lige have lidt kontrol over nye ostetyper, inden jeg kaster kursister ud i dem.
Det er en udfordring med temperaturen lige nu når det er uden for modningslageret. Jeg har lagt et termometer ved osten i køkkenet, for lige at have lidt overblik over hvordan den svinger her i varmen.
Jeg har givet osten et par lag osteplast, for at beskytte den mod indtrængende bakterier udefra, det skulle gerne give den et hærdende ydre.
↧
Links til gode sider
Der er et par sider jeg ofte besøger, tag et lille kig på dem og se om ikke også du finder noget interessant der:
http://www.littlegreencheese.com
http://madnoerden.blogspot.com
Der kommer snart mere om ostene i mit modningsskab
http://www.littlegreencheese.com
http://madnoerden.blogspot.com
Der kommer snart mere om ostene i mit modningsskab
↧
Article 17
Jeg vender mine oste hver mandag og vasker dem i saltlage med en opvredet osteklud. Skimmel og evt. mug skal fjernes før det gør skade. Jeg vokser, eller pensler med osteplast, for at holde på fugten i osten og for at mindske indtrængen af fremmede bakterier udefra.
Jeg nyder, at gå og se til mine oste, vende dem og pleje dem.
Denne opskrift er fra min nye bog Cheesemaker og jeg ser meget frem til at smage den, når den har ligget længe nok. Min cheddar, synes jeg, er så flot at den har fået lov, at være baggrundsbillede på min blog.
Jeg skriver opskriften ind ved en anden lejlighed.
↧
Article 16
På lørdag har jeg tænkt mig, at lave en gouda med chili. Ellers går dagene med at vende ostene og vaske dem i saltvand for ikke de skal danne skimmel på overfladen.
Gouda er en ost hvor man varmer vand og tilsætter til ostekornene, efter vallen er delvis fjernet.
Det er med til at give den specielle gouda smag og struktur i osten.
Jeg hentede rød voks hos min leverandør af ostematerialer på vejen hjem fra ferien. Det var hyggeligt lige at se deres butik.
Gouda kan laves uden tilsætninger, men ellers med både kommen, chili, brændenælde og mange andre smagsvarianter også.
Jeg glæder mig til at komme igang med den store ostegryde igen og skal nok følge op med både billeder og tekst her på siden
Gouda er en ost hvor man varmer vand og tilsætter til ostekornene, efter vallen er delvis fjernet.
Det er med til at give den specielle gouda smag og struktur i osten.
Jeg hentede rød voks hos min leverandør af ostematerialer på vejen hjem fra ferien. Det var hyggeligt lige at se deres butik.
Gouda kan laves uden tilsætninger, men ellers med både kommen, chili, brændenælde og mange andre smagsvarianter også.
Jeg glæder mig til at komme igang med den store ostegryde igen og skal nok følge op med både billeder og tekst her på siden
↧
↧
Article 15
Det er vist på tide, at smide et par link ind til hvor man kan købe det man skal bruge til hjemmeproduktion:
http://www.hjemmeproduktion.dk/
http://hjemmeriet.dk/
Kig ind og se hvad disse leverandører tilbyder. Jeg har fået et par produkter med i sortimentet, nøddesmagskultur og voks....
http://www.hjemmeproduktion.dk/
http://hjemmeriet.dk/
Kig ind og se hvad disse leverandører tilbyder. Jeg har fået et par produkter med i sortimentet, nøddesmagskultur og voks....
↧
Article 14
I går lagde jeg link ind til indkøbssteder for ostegrej. Der findes selvfølgelig mange flere rundt om i verden.
I dag har jeg modtaget nyhedsbrev fra Dansk Hjemmeproduktion, som på min foranledning har taget voks ind i deres sortiment. Jeg bringer lige indlæget her, så man selv kan orientere sig om indholdet..
Jeg har købt en blok voks og min gouda med chili skal blive den første røde ost. Det er min mening, at jeg vil finde frem til hvilke oste jeg synes bedst om at producere og så vokse dem med hver sin farve, så jeg kan kende dem på den måde i lageret.
Jeg ville gerne have bragt det flotte billede som er på informationsbladet, men det kunne jeg ikke finde ud af, så i må selv gå ind og SE produktet på deres hjemmeside www.danskhjemmeproduktion.dk
Juni 2012
I dag har jeg modtaget nyhedsbrev fra Dansk Hjemmeproduktion, som på min foranledning har taget voks ind i deres sortiment. Jeg bringer lige indlæget her, så man selv kan orientere sig om indholdet..
Jeg har købt en blok voks og min gouda med chili skal blive den første røde ost. Det er min mening, at jeg vil finde frem til hvilke oste jeg synes bedst om at producere og så vokse dem med hver sin farve, så jeg kan kende dem på den måde i lageret.
Jeg ville gerne have bragt det flotte billede som er på informationsbladet, men det kunne jeg ikke finde ud af, så i må selv gå ind og SE produktet på deres hjemmeside www.danskhjemmeproduktion.dk
Juni 2012
Nyt til osteriet og frugt- og bærsæsonen
Ostevoks
Når man nævner ostevoks giver det helt naturligt associationer til den traditionelle røde ostevoks som man kender fra ’gamle’ dage.
Idag er farverne på ostevoks meget mere varieret, som billedet nedenfor også illustrerer.
Dansk Hjemmeproduktion lancerer derfor i første omgang ostevoks i 3 farver; Rød, gul og sort til halvfaste og fastere ostetyper.
Udover at have en beskyttende virkning for at minimere uønsket vildskimmel og mugangreb, minsker voksen fordampning og indtørring af osten under lagning. Voksen nedsætter samtidig modningen af osten.
De flotte farver giver stor variation til ostebordet. En vokset ost er også en flot og exklusiv værtindegave som uden tvivl vil gøre lykke og blive et samtaleemne.
Denne type voks brækker og revner ikke som mere traditionelle ostevokse gør. Efter påsmøring har den en smidighed og konsistens ikke ulig marcipan ved rumtemperatur og kan derfor nemt skæres uden at voksen brækker.
Voksen smeltes bedst i en gryde ved at opvarme den til cirka 70 grader. Derefter kan osten vokses ved at den pensles med voksen eller man kan dyppe osten i voksen. Sidstnævnte er dog kun muligt med meget faste oste. Under voksningen stilles ostene enten på en rist eller på et bagepapir. Efter den ene side er dækket vendes osten om og vokses på den anden side.
Det vil helt sikkert være en ide bruge en lille gryde til hver farve ostevoks man har i osteriet og kun bruge gryden til ostevoks da det ikke er nemt at få gryden ren efter brug. Efter voksningen kan overskydende voks stivne i gryden og den kan stilles overdækket et køligt sted
eller i køleskab til næste voksning. Penslen kan blive i voksen da den let kan blødes op ved næste voksning.
Bemærk at det ikke er tilrådeligt at smøre voksen på med en pensel af kunststof da der er risiko for at den smelter. Pensler med naturlige hår er de meste sikre og økonomiske løsning at bruge, se varenummer 1123.
Voksen er afvejet i portioner af 800 gram. Denne portion ostevoks rækker til ca. 25 kg ost alt efter tykkelsen af voksen man ønsker.
Alle farvestoffer og pigmenter er som er anvendt i fremstillingen af disse hollandske ostevoks produkter er godkendt til fødevarer.
Varenummer
Rød Varenummer 1120
Gul Varenummer 1121
Sort Varenummer 1122
Pris: 105,- kr per 800 gram
Pensel til voks
Fremstillet af træ og naturhår.
Pris: : 22,- kr Varenummer 1123
↧
Sådan laves en ost
Først hentes mælken hos bondemanden
![]()
Dernæst findes materialerne
![]()
Så skrives opskriften ind i notatbogen
![]()
Hygiejnen er uhyre vigtig
![]()
Alt grej skal desinficeres før vi går i gang
![]()
Og så er vi ved at være klar
![]()
Mælken hældes op
![]()
Mælken skal syrnes, her er det med tykmælk
![]()
Nøddesmag fås ved at tilsætte Helveticus til mælken
![]()
Mælken varmes langsomt op til den ønskede temperatur under omrøring
![]()
Mælken syrnes i ro
![]()
Osteløbe udrørt i kogt kold vand røres langsomt i og fordeles
![]()
Når mælken er koaguleret, hvilket ses ved et klart break, som vist her er den klar til at skæres
![]()
Massen skæres i tern
![]()
Røres og deles i mindre stykker med piskeris
![]()
Når ostekornene er tilpas i størrelse og konsistens, gøres klar til at hælde i forme foret med osteklæde
![]()
Ostene sættes i pres
![]()
Når osten har været i pres den tid opskriften befaler, vendes den og sættes igen i pres
![]()
Når osten er presset færdig, lægges den i saltlage
![]()
Herefter er osten klar til at lægges til modning/lagring og siden overtrækkes med voks
Denne ost er en danbo, processen er lidt forskellig, afhængig af hvilken type ost man fremstiller....
Denne ost er en danbo, processen er lidt forskellig, afhængig af hvilken type ost man fremstiller....
↧
Ny ostepresse til mange oste
.JPG)
Den skulle i dag stå sin debutprøve og 24 liter god jerseymælk blev i aftes hentet hos min bondemand.
I morges gik jeg så i gang med at lave Gouda oste. Gouda er en type ost, hvor man efter løbning og skæring af koaglet, fjerner en tredjedel af vallen og eftervarmer ostekornene med, i dette tilfælde 80 gr. varmt vand, indtil der opnåes en temperatur på 37 gr.C
Som det ses på billedet, blev der 4 oste. Den øverste form, er tom med låg på, for at effektivisere pressen.
Jeg har kommet kogte chiliflager i den ene, dild og hvidløg i den anden - mens de to sidste er neutrale.
I morgen tidlig skal ostene tages ud af formen og lægges i saltlage og derefter i modningsskabet til de skal vokses.
Jeg lavede af vallen en ricotta og kogte resten ind til myseost. Og så var der lige et par liter mælk tilovers, det startede jeg op til en friskost, som står og holder sig lun til i morgen, hvor den skal drænes og derefter tilsættes smag.
En aktiv dag og nu ser jeg hen til weekenden 20/21, hvor ostepressen skal med og gøre fyldest på kursus.
↧
↧
Oste lærdom
Jeg lærer rigtig meget om hvordan man laver oste rundt omkring i verden ved at se videoer på you tube.
En skønne dag, får jeg måske selv lagt en video ind også, så vi får lidt mere dansk repræsentation i det forum.
Prøv og slå et smut omkring og skriv channel cheese i søgefeltet, så kommer der en del videoer om osteproduktion i både Italien og Australien.
Der er blandt andet en video om vasket ost. Det er akkurat hvad jeg gør med min brie med øl.
Jeg finder en rigtig god øl, som jeg dels tilsætter min ostemælk og derefter vasker overfladen af osten i.
Det er en af mine planer, at jeg skal have lavet en fast ost, som skal enten ligge i eller vaskes med Chimay, en rigtig super Belgisk øl.
Min yngste søn bor i Belgien og det giver mig mange muligheder for at smage belgiske øl. Samtidig brygger min mand øl selv, det er jo langt mere spændende. Vi kan her lave noget helt unikt sammen, hans øl og mine oste i forening. Jeg har allerede taget hans hjemmebryggede Stout ind i min rugbrøds bagning. Den er perfekt til det, hvorimod jeg ikke er så vil med at drikke den.
Måske skulle jeg prøve den i en brie, det kunne være et andet fremtidigt projekt.
En skønne dag, får jeg måske selv lagt en video ind også, så vi får lidt mere dansk repræsentation i det forum.
Prøv og slå et smut omkring og skriv channel cheese i søgefeltet, så kommer der en del videoer om osteproduktion i både Italien og Australien.
Der er blandt andet en video om vasket ost. Det er akkurat hvad jeg gør med min brie med øl.
Jeg finder en rigtig god øl, som jeg dels tilsætter min ostemælk og derefter vasker overfladen af osten i.
Det er en af mine planer, at jeg skal have lavet en fast ost, som skal enten ligge i eller vaskes med Chimay, en rigtig super Belgisk øl.
Min yngste søn bor i Belgien og det giver mig mange muligheder for at smage belgiske øl. Samtidig brygger min mand øl selv, det er jo langt mere spændende. Vi kan her lave noget helt unikt sammen, hans øl og mine oste i forening. Jeg har allerede taget hans hjemmebryggede Stout ind i min rugbrøds bagning. Den er perfekt til det, hvorimod jeg ikke er så vil med at drikke den.
Måske skulle jeg prøve den i en brie, det kunne være et andet fremtidigt projekt.
↧
Romano parmesan
↧
Ny oste-blog er fundet
Ved et tilfælde, fandt jeg i dag en anden Cheesemakers hjemmeside/blog.
Nej hvor blev jeg glad. Når der er noget man brænder for, er det skønt, at finde nogen der deler den samme interesse.
Jeg har længe savnet et fællesskab med andre der har lidt erfaring i at lave ost. Erfarings udveksling er altid godt...
Til de der ser her forbi min blog, kan jeg anbefale, at se omkring på dette link også
http://fremstilletiforstaden.dk
Jeg synes det er skønt, at læse at man kan være selvforsynende selv om man bor midt i byen..
Mit liv er mest levet på landet, så jeg har haft let til gårdmælk osv... Men selvfølgelig kan ost også laves af "købemælk" det bliver nok bare "lidt" dyrere.
Nej hvor blev jeg glad. Når der er noget man brænder for, er det skønt, at finde nogen der deler den samme interesse.
Jeg har længe savnet et fællesskab med andre der har lidt erfaring i at lave ost. Erfarings udveksling er altid godt...
Til de der ser her forbi min blog, kan jeg anbefale, at se omkring på dette link også
http://fremstilletiforstaden.dk
Jeg synes det er skønt, at læse at man kan være selvforsynende selv om man bor midt i byen..
Mit liv er mest levet på landet, så jeg har haft let til gårdmælk osv... Men selvfølgelig kan ost også laves af "købemælk" det bliver nok bare "lidt" dyrere.
↧
Mælks evne til at koagulere - rapport fra Foulum
Læs selv artiklen ved at klikke ind på linket under teksten.
http://www.kfc-foulum.dk/artikler/4_koer/koagulering_godkendt.htm
http://www.kfc-foulum.dk/artikler/4_koer/koagulering_godkendt.htm
↧
↧
Video fra Channel Cheese om hvordan man laver ost og ricotta over åben ild
↧
Øl Brie
Ingredienser:
8 l. mælk, bruges konsummælk tilsættes ½ tsk kalciumklorid
1,7 dl. øl
3 knivspids hvidskimmelkultur
Syrning:
1 dl. tykmælk
2 dl. youghurt
Løbning:
3 ml. osteløbe udrørt i ca. 60 ml kogt koldt vand
Metode:
Bland hvidskimlen, øllet og syrnings produkter i den kolde mælk og varm langsomt op til 34 gr. C
Sluk for gryden og læg låg på. Forsøg at holde konstant temperatur, sæt evt. gryden i 34 gr. varm vand i vasken eller dæk den godt til med et håndklæde. Lad mælken syrne i 30 min.
Når mælken er syrnet færdig, tilsættes den ud rørte osteløbe og den blandes godt i mælken. Bruges uhomogeniseret gårdmælk, røres ekstra godt i toppen af gryden for at få fløden fordelt. Lad gryden hvile igen ved 34 gr. i ca. 30 min
Når ostemassen (koaglet) er stift, prøv med en finger og se om der bliver et fint snit, se evt. mit indlæg, "sådan laves en ost" - skæres koaglet i 1-1,5 cm tern.
![]()
Vallen begynder nu at udskilles fra koaglet og gryden hviler 5-10 min
![]()
Herefter røres med mellemrum i gryden, for at forhindre koaglet i at vokse sammen igen og for at hjælpe vallen til at ud skilles og ostekornene trækker sig sammen.
![]()
En del af vallen tappes fra, når ostekornene begynder at blive lidt gummiagtig - lidt som popkorn. Når der er gået omkring 45 minutter fra koaglet blev skåret, fyldes ostekornene i forme. Formene vendes ofte, mest i starten, hvor vallen skilles meget ud og står i formen natten over ved stuetemperatur. Check PH værdien dagen efter, den skal helst under 5,0
![]()
Ostene bliver i bakken og når den rette Ph 4,7 er nået, fjernes formene og ostene gnides godt ind på alle flader med fint køkkensalt. Vend ostene hver dag mens de stilles til modning ved ca. 11-14 gr. og vask dem 2 x om ugen i 1 dl. af øllet 2% salt og 1 knsp rødkitkultur - dette gentages i 2 til 3 uger. Læs nedenfor om Dansk Hjemmeproduktions beskrivelse af rødkitkultur.
![]()
Rødkitost er af fransk oprindelse. Den har fået dette navn da man påfører osten en rødkitkultur som er en smagsudviklende bakteriekultur. Da kulturen smøres udenpå modner osten udefra og ind mod midten. Rødkitost er en meget delikat ost hvor skorpen også kan spises med.
8 l. mælk, bruges konsummælk tilsættes ½ tsk kalciumklorid
1,7 dl. øl
3 knivspids hvidskimmelkultur
Syrning:
1 dl. tykmælk
2 dl. youghurt
Løbning:
3 ml. osteløbe udrørt i ca. 60 ml kogt koldt vand
Metode:
Bland hvidskimlen, øllet og syrnings produkter i den kolde mælk og varm langsomt op til 34 gr. C
Sluk for gryden og læg låg på. Forsøg at holde konstant temperatur, sæt evt. gryden i 34 gr. varm vand i vasken eller dæk den godt til med et håndklæde. Lad mælken syrne i 30 min.
Når mælken er syrnet færdig, tilsættes den ud rørte osteløbe og den blandes godt i mælken. Bruges uhomogeniseret gårdmælk, røres ekstra godt i toppen af gryden for at få fløden fordelt. Lad gryden hvile igen ved 34 gr. i ca. 30 min
Når ostemassen (koaglet) er stift, prøv med en finger og se om der bliver et fint snit, se evt. mit indlæg, "sådan laves en ost" - skæres koaglet i 1-1,5 cm tern.
↧
Et par billeder af min første Stilton
Stilton er en af mine yndlings-oste - jeg bringer lige et foto af de første jeg lavede.
Jeg skal nok bringe opskrift og metode næste gang jeg laver den. Stilton er den engelske version af franskmændenes Roquefort. Jeg elsker blåskimmeloste, men stilton er min ubetingede favorit!
![]()
Jeg skal nok bringe opskrift og metode næste gang jeg laver den. Stilton er den engelske version af franskmændenes Roquefort. Jeg elsker blåskimmeloste, men stilton er min ubetingede favorit!
↧